OM NORDCOLOR

Nordcolor har været i den grafiske branchen i over 35 år. Hvilket giver os en masse erfaringer, som gør os til nogle af Danmarks mest erfarne inde for branchen. Du kan trykt stole på, at vi ved hvad vi laver.

2015

I dag er Nordcolor topudrustet til at kunne honorere de store krav til kvalitet og hastighed, som vore kunder dagligt stiller os overfor.

Med ny flatbed-printer kan vi printe direkte på næsten alle overflader. Plader op til 160×400 cm kan printes og det kan være pap, plast, aluminium, acryl, træ, glas og mange andre materialer.

Vi printer nu med pigmenterede farver, solvente farver, xerografiske farver og nu også UV farver.
Hver farvetype har sine fordele og det betyder at vi kan vælge den bedste print-metode til hvert job.

2008

Nordcolor flyttede d. første maj 2008 til nye mørkekammerfri lokaler på Gasværksvej 30 K, hvor vi også befinder os i dag. Her startede vi produktion på vort nye flagskib, en Canon C7000vp digitaltrykmaskine og en IPF9000s 2400 dpi ink-jet-printer, som fremover skal producere vore højkvalitetsfotos.

2007

I november 2007 nedlagdes sølvbaseret fotofremstilling og den sidste papirfremkaldermaskine blev taget ud af drift. Lasereksponeret fotopapir udgik dermed af programmet. Det erstattes af højkvalitets ink-jet-print på 260g PhotoGloss og Satin papir med samme udseende og kvaliteter som sølvbaseret fotopapir..

2006

I 2006 blev filmfremkaldelse som den sidste rene fotografiske proces nedlagt. Herefter kan vi kun bearbejde film, billeder og grafisk materiale digitalt.

2002

I 2002 vandt Nordcolor Xerox User Groups europæiske konkurrence i brochuretrykning. Nordcolor er det eneste danske digitaltrykkeri til dato, som er blevet placeret i denne årlige konkurrence.

2000

Ved årtusindeskiftet blev beslutningen taget om helt at nedlægge den analoge fotografiske afdeling over en fem års periode. Gennem en investering på 3,8 millioner kroner blev der anskaffet nyt udstyr til digital lasereksponering af fotopapir, ny bredformatprinter og ny digitaletrykmaskiner med stærk forbedret efterbehandlings udstyr.

1994

1994 blev året, hvor digitale billeder i 90 cm bredde blev indført med LaserMaster Pro
(i 1995 kåret af DIMA som verdens bedste storformatprinter) og i foråret 1996 stod LaserMaster Express klar med 137 cm brede baner og et print på en kvadratmeter på kun seks minutter.

Med den seneste udvidelse (til i alt 980 m2) fik vi en dejlig kundeekspedition, hvor væggene anvendes som galleri med skiftende udstillinger af billeder udført af vore kunder.

1991

Den kraftige udvikling af DTP overalt betød, at også digitaltryk i 1991 blev indført som alternativ til fotografisk fremstillede salgsbilleder.

1982

I 1982 var pladsen blevet for trang og større lokaler blev købt.

Nu kunne visionerne udfolde sig på 800 m2. Og plads skulle der til, idet netop store formater blev det speciale Nordcolor ville dyrke.

1989

I 1989 blev det klart at digital fremstilling af storforstørrelser ville være muligt inden for få år og sammenkopiering af billeder så også ud til at kunne fremstilles bedre med digitalt udstyr.

Nordcolor begyndte nu på en målrettet udvikling imod en digital afdeling. Tromlescanner og filmrecordere blev anskaffet og den digitale æra var et faktum.

Vi opfandt den moderne biografplakat, hvor vi scannede billeder og med den ny dtp teknik satte tekst og grafik sammen. Med filmrecorderen blev det overført til negativer og forstørret til de store plakater, der reklamerede for biografens filmudvalg. Endelig blev de gamle håndfremstillede biografplakater afløst af en kvalitet, som kunne tåle at blive set på nært hold. Biograferne blev i de år opdelt i flere sale og derfor kom der flere plakater til og de kom tættere på publikum.

1987

Efterhånden blev det muligt at anskaffe det bedste udstyr for fremstilling af meterstore billeder.

Vi fik 1986 Dansk Supermarked som kunde, da Føtex skulle dekoreres med store vægbilleder. Vi beholdt dem som kunde til de sidste billeder blev sat op i 2014, hvor en ny deko-stil blev indført.

Den norske møbelfabrik Stokke blev kunde og vi startede på fremstilling af biografplakater.

Vort nye super avancerede mørkekammer til storforstørrelser leverede billederne.

Et DeVere 1010ET horisontalt forstørrelsesapparat og en Refrema Roll-Easel udgjorde et stort kopieringsapparat på 1200 kg. De var elektronisk sammenkoblet, så automatisk kopiering af formater op til 140 x 400 cm blev mulig.

Danmarks fjerde farvefotokopimaskine blev opstillet hos Nordcolor i 1987 og gav reklamebureauer helt nye muligheder for at kopiere layouts. Farvefotokopiering var også starten på den revolution inden for digitaltryk, som skulle komme få år senere.

1980

Nordcolor blev grundlagt af fotograf Keld Ejsing-Duun i 1980.

De første par år var vi i beskedne lokaler i Bleggaardsgangen i Aalborg. Fra starten af var det et traditionelt fotolaboratorium med fremkaldelse af E6- og C41-film, fremstilling af duplikater, printfilm og farvepapirbilleder fra negativer.